Hvad betyder pulstallet på din blodtryksmåler?
Det tredje tal er hjertefrekvensen, ikke endnu et blodtrykstal. Se, hvad en hvilepuls betyder, og hvor pulsen hører hjemme i dagbogen.
Opdateret 4 min. læsning
Det tredje tal på displayet er din puls: hvor mange gange hjertet slog i minuttet, mens manchetten målte. Det er en anden måling end de to blodtrykstal ovenover. En hvilepuls ligger ifølge American Heart Association normalt mellem 60 og 100 slag i minuttet. Skriv den ved siden af blodtrykket i dagbogen, så lægen kan se værdierne sammen.
Hvorfor er puls ikke blodtryk?
Blodtryk beskriver kraften fra blodet i blodkarrene. Hjertefrekvens beskriver, hvor mange gange hjertet slår i minuttet. American Heart Association fremhæver denne forskel mellem tryk og hyppighed.
En høj puls er derfor ikke det samme som et højt blodtryk. Pulstallet bestemmer heller ikke blodtrykkets kategori. Den kategori afhænger af det systoliske og det diastoliske tal. Brug blodtryksberegneren til de to trykværdier, og behold hjertefrekvensen som en særskilt oplysning i dagbogen.
Hvad betyder intervallet for hvilepuls?
American Heart Association beskriver en normal hvilepuls som 60 til 100 slag i minuttet, når du sidder eller ligger, er rolig og har det godt. Ordet hvile er derfor en del af forklaringen, ikke blot en overskrift til tallet.
En puls på blodtryksmåleren er kun en hvileværdi, hvis du også har forberedt dig til målingen. AHA’s vejledning bruger fem minutters ro, ingen samtale og ingen koffein, rygning eller motion i de sidste 30 minutter. En puls på 105 to minutter efter en tur op ad trappen fortæller noget om en anden situation. Den kan ikke uden videre sammenlignes med en rolig morgenmåling.
Guiden til hjemmemåling gennemgår den fælles forberedelse. Skriv gerne en note, hvis den afviger fra din sædvanlige rutine, så sammenhængen ikke forsvinder, når du ser tallene senere.
Hvad med under 60 eller over 100?
Ingen af delene er automatisk et problem. AHA forklarer, at en puls under 60 ikke altid betyder sygdom. Det afgørende er blandt andet, om værdien er usædvanlig for dig, og om du samtidig har symptomer.
Det samme gælder over 100. At rejse sig, stress, ængstelse, smerter, varme og motion kan øge pulsen. Et tal uden sammenhæng fortæller derfor mindre end et tal med tidspunkt, aktivitet og beskrivelse af, hvordan du havde det.
Det er heller ikke nok at kalde enhver høj eller lav puls normal. Bevar målingen og eventuelle symptomer, og tag ændringer fra dit sædvanlige niveau med til lægen. Dagbogen skal vise forløbet, ikke give dig en diagnose ud fra én række.
Hvor skal pulsen stå i dagbogen?
I sin egen kolonne ved siden af blodtryk og tidspunkt. Så kan lægen se alle tre værdier fra samme måling. Hvis pulsen gentagne gange er usædvanligt langsom eller hurtig for dig, har hver værdi samtidig en dato.
Blodtryksskemaet til print har en kolonne til hjertefrekvens morgen og aften. Gennemsnitsberegneren beregner systolisk og diastolisk gennemsnit samt gennemsnittet af de hjertefrekvensværdier, du indtaster. Tidspunkt og note bevarer situationen omkring en usædvanlig måling.
BP Diary gemmer hjertefrekvens med en måling med manchet og dens tidspunkt. Du kan tilføje en note og få oplysningerne med i rapporten.
Hvornår skal du nævne pulsen for lægen?
Fortæl lægen, hvis hjertet slår langsommere eller hurtigere end sædvanligt, især sammen med svaghed, svimmelhed eller følelsen af at skulle besvime. Det anbefaler AHA. Tag gerne de daterede målinger med, så du kan vise ændringen frem for kun at huske den.
I Danmark anbefaler Patienthåndbogen på sundhed.dk lægevurdering ved uregelmæssig puls eller anfald med hurtig eller langsom puls. En måling i dagbogen er derfor et hjælpemiddel til samtalen, ikke en erstatning for undersøgelsen.
Ring til alarmnummeret, hvor du er, hvis pulsen pludselig er meget høj eller meget lav for dig, især ved brystsmerter, åndenød, svimmelhed, besvimelse eller andre tegn på, at noget er galt. Vent ikke på endnu en registrering før opkaldet.